Den officielle U-landsholdsblog for dansk basketball Nyheder direkte fra de danske U-landshold

Ungdomslandshold

Danmarks Basketball-Forbund kører et omfattende ungdomslandsholdsprogram.

DBBF har et ungdomslandsprogram, der kører med både piger og drenge landshold i U14, U16, U18 og U20. De tre ældste landshold deltager hver sommer til EM i deres respektive aldersgrupper.

EM-turneringen bliver afviklet som en slutrunde for hver ungdomsårgang. Slutrunderne bliver afviklet over hele europa.

Sæsonplan
Fra efterår til jul arbejder alle hold med en åben fase, der betyder at samlinger er åbne for alle spillere i Danmark, der opfylder alderskravene og som er interesserede i at prøve kræfter med basket på højt niveau og med kvalificerede trænere. Træningssamlingerne afholdes som talentsamlinger efter ”camp”-stilen, hvor fokus er på den individuelle udvikling og træningsmetoder.

Fra jul til NM i maj arbejdes der med en træningsfase, hvortil der udtages en bruttotrup af de enkelte trænerteams. I denne periode afholdes ca. 1 samling om måneden af 2-3 dages varighed.

Efter NM og til EM i juli/august er der en forberedelsesfase, hvor en lidt mindre bruttotrup arbejder mere målrettet hen i mod at klare sig så godt som muligt ved EM. Her vil træningssamlinger ligge lidt mere koncentrerede ligesom der skal spilles flere træningskampe.

Når året er gjort op, så er resultatet ca. 40 samlingsdage, hvor kvalitet, progression og udvikling har været grundelementerne og hvor samlinger og kampe har givet spillerne mange gode, spændende og lærerrige oplevelser.