U16 Piger i foreberedelse frem mod EM
NM er veloverstået og det blev til en sølvmedalje, men det blev dog til sejre over alle de 4 andre hold før finalen, så en rigtig god turnering for U16 damerne og en god begyndelse.
Nu er det dog tilbage til "hverdagen" og forberedelsen mod næste skridt på vejen, nemlig EM i Makedonien til august. Vi er stadig 24 spillere i bruttotruppen, som skal kæmpe videre om de 12 billetter til EM. Der er tre træningssamlinger i juni inden EM-holdet plus 3 reserver bliver udtaget d. 20. juni, så der er stadig masser tid til bevise sit værd.
De tre træningssamlinger byder på mange udfordringer og træninger og der vil blandt andet være to træningskampe mod Sverige imod slutningen, så alle har mulighed for at komme i kamp. Næste samling og første samling efter NM vil dog være d. 4.-6. juni i Svendborg, hvor alle u-landsholdene og herrelandsholdet vil have samlinger og næste skridt i forberedelserne frem mod EM vil blive taget.
Billedet nedenfor er fra lige efter finalen mod Sverige til NM og før overrækkelsen af sølvmedaljerne:

Stemningsrapport fra ungdoms-NM i Solna.
Dag 4 er så småt gået i gang her til ungdoms NM i Solna, Stockholm. De tre forgangne dage har været præget af meget flotte resultater set med danske briller.10 af 12 kampe er blevet vundet, hvilket ikke bare er enestående flot, men også giver alle 4 danske ungdomslandshold muligheden for at spille sig i finalerne søndag.
Ja faktisk har de andre resultater flasket sig således, at to danske ungdomslandshold allerede er i finalen uanset udfaldet af dagens kampe.Det gælder U16 damerne, der mangler at spille mod Sverige og det gælder U 18 herrerne, der mangler at spille mod Norge.U18 damerne kan i aften kl. 19.00 selv være med til at bestemme om de skal være det 3. danske hold i årets finaler. De skal op mod et stærkt svensk hold, men har den store fordel, at de kan “tåle” at tabe med op til 22 point og stadig komme i morgendagens finale.
De danske U16 herrer kunne tidligere i dag have sikret muligheden for dansk deltagelse i alle årets finaler. For at dette skulle gå i opfyldelse skulle Island besejres med minimum 6 point. En spændende, men ikke særligt velspillet kamp betød desværre, at danskerne måtte se sig besejret til sidst.En stærk islandsk zone igennem alle 40 minutter betød, at det danske angrebsspil aldrig rigtig kom til at fungere. Ærgerligt for det unge danske talentfulde hold, der nu må tage til takke med at spille om bronzemedaljen.
Stemningen heroppe i hallen er rigtig god under kampene, og vi takker de mange tilrejsende fans, familier og danske hold, som spiller i den samtidigt kørende klubturnering, Bravo Cup, og som trofast bakker vores spillere op.Vi håber på endnu mere opbakning og flot dansk spil i morgendagens medaljekampe.
NM bliver sendt på TV
Sidder du forventningsfyldt og venter på SMS updates fra NM-kampene i Sthlm eller sidder du klinet til skærmen for at følge med i live updates?
Så drop de løsninger. I år bliver alle kampene sendt på www.svenskbaskettelevision.se - du kan også følge alle kampe live, og se resultaterne ved at klikke her.
Vi håber I får stor fornøjelse af de TV-transmitterede kampe.
Kampprogrammet for de danske hold ser ud som herunder:
U16 Piger
12/5 kl. 19.00 mod Finland - sejr på 60-57
13/5 kl. 20.30 mod Island
14/5 kl. 13.00 mod Norge
15/5 kl. 15.00 mod Sverige
U16 Drenge
12/5 kl. 19.00 mod Finland - sejr på 98-67
13/5 kl. 16.30 mod Sverige
14/5 kl. 11.00 mod Norge
15/5 kl. 13.00 mod Island
U18 Piger
13/5 kl. 12.30 mod Finland
13/5 kl. 20.30 mod Norge
14/5 kl. 17.00 mod Island
15/5 kl. 19.00 mod Sverige
U18 Drenge
12/5 kl. 21.00 mod Island - sejr på 82-74
13/5 kl. 18.30 mod Finland
14/5 kl. 11.00 mod Sverige
15/5 kl. 15.00 mod Norge
Held og lykke til alle holdene, der kæmper for dansk ære i det svenske.

