Den officielle U-landsholdsblog for dansk basketball Nyheder direkte fra de danske U-landshold

7sep/100

Evaluering U18 Herrelandsholdet

Thomas Quaade fra Ålborg Vikings stod i år i spidsen for U18 herrelandsholdet. Thomas er en træner med stor trænererfaring – både fra tidligere landsholdsarbejde, men også på højeste klubniveau i Danmark.

U18 herrelandsholdet er et landshold med masser af potentiale bl.a. med toneangivende spillere fra sidste års succesfulde
U16 herrelandshold. At holdet erobrede sølvmedaljer ved NM (efter finalenederlag til Sverige) satte en streg under kvaliteten af holdet og var med til at skrue forventningerne op om et resultat i den bedre halvdel ved B-EM i Tel Aviv, Israel.

Desværre kom spillet til EM-turneringen kom ikke til at fungere optimalt. En svær indledende pulje og et ærgerligt åbningsnederlag til Hviderusland medførte ustabilitet på holdet, der aldrig rigtig fandt rytmen igennem hele turneringen. Det blev til en samlet 15. plads – nok skuffende rent resultatmæssigt, men til gengæld fik en gruppe af vores unge talenter lært, at talent alene ikke vinder kampe. Det kan blive afgørende erfaring i spillernes videre udvikling.

Head coach: Thomas Quaade
Ass. coach: Tommy Nielsen, Henrik Koll
Manager: Sarah Gingold
Fysioterapeut: Helene Vester

Share
7sep/100

Evaluering U18 Kvindelandsholdet

En flot sæson af U18 damerne blev afsluttet med en fornem 6. plads ved B-EM i Timisoara, Rumænien. For 3. år i træk kravlede de danske piger opad i resultattabellen, hvoraf de sidste to sæsoner med Thomas Ginnerup som head coach.

Inden EM spillede holdet et flot NM, krydret med en sølvmedalje, og hvor det stærke svenske A-nationslandshold blev slået i en af de måske mest spændende kampe i dansk ungdomsbaskets historie. 4-dobbelt overtid skulle der til før sejren var i
hus i en tætpakket Solna-hal.

Sæsonen har dog budt på store organisatoriske udfordringer for holdet og trænerteamet. Blandt de største var helt klart en manglende bredde og dermed et spinkelt rekrutteringsgrundlag for landsholdsudtagelsen.

Det var derfor også et hårdt slag for holdet, da en af holdets allerstørste profiler meldte fra kort inden EM, da hun fik muligheden for at spille for et udvalgt amerikansk hold hen over sommeren. Holdet og trænerteamet fik dog tacklet situationen fornuftigt og fik vendt situationen til noget positivt med det flotte resultat til følge.

Head coach: Thomas Ginnerup
Ass. coach: Mie Burlin, Mogens Tygesen, Jimmy Jørgensen.
Manager: Stefan Lillelund
Fysioterapeut: Sarah Åkerlind

Share
7sep/100

Evaluering U20 Herrelandsholdet

2010 blev året, hvor Danmark for første gang var repræsenteret ved en EM turnering for U20 årgangene.

Et U20 herrelandshold er en meget vigtig brik i talentudviklingen, da det skal give spillerne den sidste internationale ballast og udvikling til at kunne slå igennem på seniorlandsholdsniveau.

Bl.a. på baggrund af Team Danmarks udmelding om at stoppe støtten til dansk basket kunne en beslutning om at oprette et U20 herrelandshold først træffes et godt stykke inde i Danmarksturneringen. Flere af spillerne var på det tidspunkt i fuld gang med Canal Digital Liga sæsonen og derfor kom U20 herrerne sent i gang med forberedelserne til EM-turneringen.

De årgange (90 og 91), som leverede spillere til U20 holdet er uden tvivl meget talentfulde. Flere af spillerne var i den forgangne sæson etablerede spillere i Canal Digital Ligaen, ligesom der også er spillere i truppen, som i den kommende sæson enten skal spille professionel i udlandet eller på college i USA. Suppleret med en coach, Mads Christensen, med international erfaring (fra seniorniveau) gav det forhåbninger om en top 8 placering ved B-EM i Østrig.

Vi må konstatere at dette var for optimistisk. Det blev til en samlet 15. plads via 3 sejre (af 7 mulige) i løbet af turneringen. Årsagerne til det lidt skuffende resultat skyldes bl.a. manglende størrelse (højde og vægt) på 5’er positionen, hvor DK klart blev overmatchet, samt mangel på flere træningskampe i forberedelsesfasen. Men spillere og trænere fik undervejs en god position erfaring, der vil gavne både individuelt og holdmæssigt fremover.

Head coach: Mads Christensen
Ass. coach: Anne Thorius, Arnar Gudjonsson.
Manager: Anders Brinchmann
4
Fysioterapeut: Anders Vind

Share
22aug/100

U16 piger: Irland idag

Der har været lidt stille fra Makedonien på det sidste pga et ret så ikke samarbejdsvilligt net hernede. Men idag spiller vi turnerings sidste kamp om 11.-12. pladsen mod Irland kl. 16.45 og forhåbentlig kan vi slutte turneringen af som vi startede den med en sejr. Pigerne vil i hvert fald gøre alt hvad der er i deres magt for det, de forsvarer de rød-hvide farver med stor ære.

Når vi er hjemme igen og har mere sikker netforbindelse, vender vi tilbage med en evaluering af turneringen, som har bragt mange rigtige gode lektioner i international basket. Spillerne kommer hjem klogere på dem selv som mennesker og basketballspillere og med mange erfaringer i bagagen.

Share
22aug/100

U16 Piger: Spillerprofil VII

Navn: Tanja Stenholt Laursen

Alder: 16 år

Hvad kan du lide at lave i fritiden udover at spille basketball?
Være derhjemme og slappe af, eller være sammen med mine venner

Hvad er din livret?
Pasta med kødsovs

Hvilken musik lytter du til nu?
Det der dukker op på min iPod

Hvilken klub spiller du i til daglig?
Åbyhøj

Hvilken position spiller du?
5/3/4

Hvilke basketmæssige styrker har du?
Forsvar, kommunikation, overblik

Hvad laver du om fem år?
Er jeg i gang med at uddanne mig til det jeg nu vælger, og spiller forhåbentlig på Åbyhøjs damehold

Hvem er din favoritspiller?
Jeg har ingen lige i øjeblikket

Hvorfor er han/hun din favoritspiller?
-

Hvilken placering får jeres landshold til EM?
Svært at sige, jeg ved ikke hvor gode de andre EM hold er, men jeg synes det virker som om vi godt kunne have en god chance for at komme ret langt, så jeg håber på en høj placering.

Share